Viden, udvikling og samvær
6705 Esbjerg ØVælg område
Vis underviser

Underviser

Connie Dixen Beck Rasmussen
Ledige pladser

Højskoleformiddage - Esbjerg

Ved spørgsmål ring til 70 20 23 77

Højskoleformiddage i Esbjerg
Sted: Hovedbiblioteket Storm P. salen
Tid: Torsdage kl 10.00- 12.00
Leder: Connie Rasmussen
Pris: kr 800,-
____
____
Torsdag 3/10
Gårdejer og ekstremløber Jørgen Bruun: Bondemand på besøg hos paven
Gårdejer Jørgen Bruun fortæller om sit liv som landmand med mange sideaktiviteter.
Han fortæller om opvæksten på slægtsgården i 60’erne, og om udviklingen på gården.
Et solidt familiesammenhold og et positivt livssyn, er rammen om en engageret tilværelse.
I efteråret 2018 vandrede Jørgen Bruun til Rom for at komme i audiens hos Paven.
På blot tre måneder vandrede han 3.000 km. ned over det europæiske kontinent, hvor han overnattede på herberge og klostre.
____
____
Torsdag 10/10
Forfatter Nis Boesdal: Historier fra det gamle Danmark
Foredraget er en buket af sjove og alvorlige fortællinger fra vores fælles historie.
Mange af dem har rejst fra mund til mund op gennem flere hundrede år, og vi skal høre om, hvordan jeg som radiovært er faldet over dem og har brugt dem i bl.a. programmet Danmarksmester. Flere af de gode fortællinger har ændret sig gennem tiderne, men de er altid tro mod deres oprindelse, meget ofte i Bibelens historier. Som f.eks. i beretningen om Kristiane, der boede i Rakkerhuset ved Kongeåen - eller i fortællingen om de jyske soldater, der ikke ville synge med, da Danmark endelig fik sin første nationalsang i starten af 1800-tallet.
____
____
Torsdag 24/10
Eventyrer Bjørn Harvig: Cykeltur fra Danmark til Iran
Bjørn Harvig beretter om sin cykelrejse fra det sommerlyse Skandinavien og ud på Ruslands uendelige veje, hvor landevejsrøvere spøger og vodkaen er billig.
En rejse ind i de forladte byer i Tjernobyls skygge og ud til Sortehavets bredder.
Ind i Kaukasus’ vilde bjerge, hvor middelalderbyer, Kalashnikovs og arrige hunde byder velkommen.
Og endelig en rejse ind i Irans menneskelige mangfoldighed og til smagen af sød te.
____
____
Torsdag 31/10
Eventyrer Rasmus Krath: Piraterne i Somalia
Rasmus Krath fortæller om sit projekt med dokumentarfilmen ”På rejse med kamera og Kalashnikov” – filmen om Rasmus’ farefulde færd igennem Somalia i jagten på piraterne.
I løbet af foredraget løfter han sløret for, hvordan det lykkedes ham at møde nutidens sørøvere - nogle af klodens mest sky mennesker.
Rasmus viser sin film, fortæller publikum i baggrunden for pirateriet og præsenterer en række af sine stærke fotografier fra Afrikas Horn - Piraternes kyst.
____
____
Torsdag 7/11
Brian Hansen: Kroppen taler med - og det er morsomt
Brian Hansen er skuespiller og moderne nar, der aflæser situationer og uddrager skarpe pointer, som han frækt og karikeret kaster tilbage i hovedet på os.
Han kan på den måde gribe fat i vores fordomme om os selv og andre og være med til at ruske op i vores forudindtagede holdninger til folk.
Han viser os typer og indfald fra hverdagen, så vi kan grine af genkendelsen, såvel når det gælder de ”tåbelige” som de mere alvorlige eksistenser.
Og så har han en god fornemmelse for, hvordan kroppen sladrer om os, også når vi ikke ved det.
Den fortæller hvad vi egentlig mener.
Brian sætter fantasi og tanker i sving med mødet mellem mennesker som omdrejningspunkt.
____
____
Torsdag 14/11
Forfatter Suzi Elena Apelgren: Naver - med håndværkerne på valsen gennem historien
De fleste har hørt om de vandrende håndværkere, naverne.
De færreste tror, at de stadig eksisterer.
Suzi Elena Apelgren har fulgt nutidens håndværkere på valsen og har fået et dybt indblik i deres parallelle verden med rødder tilbage til menneskets tidligste tider.
Foredraget giver med ord, fotos og video et spændende indblik i navernes liv på valsen i vore dage, samt et blik tilbage på de vandrende håndværkeres historie.
Så snør traveskoene, grib vandrestokken og tag med Naverne på valsen for en formiddag.
____
____
Torsdag 21/11
Journalist og højskolelærer Jimmi Ekløv: Katolik i Danmark
Hvorfor være katolik i Danmark i dag, når vi har haft en reformation?
Hvad er egentlig forskellen på katolsk og protestantisk kristendom?
Hvad med Jomfru Ma-ria?
Er Pavens ord lov?
Findes afladshandlen stadig?
Og hvad med pædofiliskanda-lerne?
Alt det, og også noget om Rosenkransen, og hvordan man lever som katolik i Danmark i dag.
____
____
Torsdag 28/11
Bjergbestiger Søren Gudmann: Hele vejen til toppen
Den 14. december 2005 nåede den danske bjergbestiger Søren Gudmann toppen af bjerget Vinson på Antarktis.
Det var 193 dage efter at han havde stået på toppen af Mount Everest i Himalaya.
På godt seks måneder havde han, som den første dan-sker, besteget det højeste bjerg på hvert af jordens syv kontinenter, The Seven Summits.
____
____
Du kan købe adgang til enkelte foredrag for 150 kr., hvis du ikke ønsker at deltage i hele foredragsrækken. Billetter købes i døren (begrænset antal).

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 03-10-2019, kl. 10:00

Ugedag Torsdag
Holdnr011921853
Adresse Hovedbiblioteket
Nørregade 19
6700 Esbjerg
LokaleMødelokale 1
Holdtimer8
Antal mødegange8
AfdelingAOF Center Sydjylland

Kursusdage

03-10-2019 Torsdag 10:00  -  12:00
10-10-2019 Torsdag 10:00  -  12:00
24-10-2019 Torsdag 10:00  -  12:00
31-10-2019 Torsdag 10:00  -  12:00
07-11-2019 Torsdag 10:00  -  12:00
14-11-2019 Torsdag 10:00  -  12:00
21-11-2019 Torsdag 10:00  -  12:00
28-11-2019 Torsdag 10:00  -  12:00

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.