Viden, udvikling og samvær
6705 Esbjerg ØVælg område

AOF´s historie

AOF blev stiftet i 1924 som det første oplysningsforbund i Danmark. Her kan du, i kort form, læse om AOF's historie og de historiske forudsætninger for folkeoplysningen i Danmark.

Aftenskolernes start
Den 29. juli 1814 udstedte enevældskongen Frederik VI en anordning for hele skolevæsenet, og som det første land i verden fik alle børn ret til 7 års undervisning. Men for folkeoplysningen er det helt væsentlige bestemmelserne om aftenskolevirksomheden, der lyder:

For den ungdom, som har været til konfirmation, men desuagtet ønsker at følge skolen for der at øve sig videre i skrivning eller regning eller tage del i anden nyttig undervisning, skal der efter overlæg med skolekommissionen holdes vinterskole tvende gange om ugen.

Anordningen fastlagde nogle principper for aftenskolevirksomhed, som fortsat er gældende:

- det var frivilligt at deltage i aftenskolen
- sognet skulle stille lokaler til rådighed
- endelig var det gratis, som det bekendt ikke er længere

Der udvikledes ret hurtigt en fordomsfri fortolkning af anden nyttig undervisning, men selv den dag i dag rejses med jævne mellemrum en debat om nytteværdibegrebet, ofte af de, som har fået en lang uddannelse.

I 1848 blev enevælden så afskaffet, og Danmark får sin første Grundlov, og folkeoplysningen bliver nu et instrument til at fremme folkestyret. Også stærkt inspireret af Grundtvig.

Lær ham, arbejderen
Allerede i 1871 var Louis Pio klar over, at for at forbedre arbejderklassens vilkår, så måtte der oplysning til, og skrev samme år i Socialistiske Blade den berømte artikel, som blev indledt med Lære ham, arbejderen.

Det arbejderen skulle lære var de lovlige midler, han havde til rådighed for – sammen med andre - at kunne forbedre sine livs- og levevilkår, både i forhold til arbejdslivet og samfundslivet.

I 1879 stiftedes så Arbejdernes Læsekreds, som både udlånte bøger, åbnede læsestuer og arrangerede foredrag, koncerter, museumsbesøg m.m.

De første arbejderskoler dukkede op i de større byer i årene, der fulgte, hvor ikke mindst skolingen til aktiv medvirken i demokratiet var i højsædet.

På hovedbestyrelsesmødet i oktober 1922 besluttede Socialdemokratiet, at nu måtte der komme facon og struktur på arbejderoplysningen, og i november 1922 blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra:

- Socialdemokratiet
- De Samvirkende Fagforbund (forløberen for LO)
- Det Kooperative Fællesforbund
- Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Og udvalget fik til opgave at etablere et organiseret oplysningsarbejde.

AOF Danmark stiftes
På Partikongressen i september 1923 blev det så besluttet, at Arbejdernes Oplysningsforbund skulle stiftes, og den 9. januar 1924 var stiftelsesprocessen afsluttet og bestyrelsen kunne samles for første gang med C. V. Bramsnæs som formand og Harald Jensen som sekretær. AOF Danmark var født.

Den første store aktivitet AOF gennemførte var en landsomfattende foredragsvirksomhed over emnet: Det danske samfund. Det blev til 953 foredrag med 55.220 tilhørere.

AOF's studiekredsvirksomhed kom også godt i gang. Der var 169 studiekredse med ikke særlig mange deltagere. Langsomt kom aftenskolerne i gang. I alt noterede AOF sig for mere end 56.000 deltagere i sin virksomhed i startsæsonen.

1925 - AOF kommer på Finansloven med et årligt tilskud på 10.000 kr.
1926 - AOF udgiver den første Arbejdersangbog
1927 - Det første AOF-landsmøde afholdes med 154 deltagere fra 79 lokale
 oplysningsudvalg.
1929 - AOF overtager Esbjerg Højskole
1930 - AOF’s Landsforbund og AOF København overtager Roskilde Højskole
 AOF’s Filmcentral oprettes
1931 - AOF er medstifter af Nordens Folkehøjskole i Geneve

De første aftenskolelove
Den 19.03.1930 vedtog Folketinget: Lov om tilskud fra staten og skolefondene til ungdomsskoler og aftenskoler. Lønnen til aftenskolelærere blev 2,90 kr, hvor

Staten betalte de 2,40 kr. under forudsætning af, at kommunen eller andre betalte 0,50 kr. Denne 2-deling af tilskuddet holdt sig helt op folkeoplysningslovens vedtagelse, hvor hele tilskuddet blev pålagt kommunerne.

1930-loven fastholdt gratis princippet, men nyere tiders loven har jo indført brugerbetalingen.

Men det er altså 1930-loven, der fastlægger princippet om rolletilskud, dvs. tilskud til en rolle i undervisningen, i 1930-loven var det lærerrollen, som senere i 1948 blev udvidet også til lederrollen, rolletilskudsmodellen er fortsat gældende.

Indtil 1942 var den tilskudsberettigede aftenskolevirksomhed: undervisning, studiekreds og foredrag, altså præcis de samme som i dag, men i 1942 kommer så aftenhøjskolen som en mulighed, og den mulighed blev først ophævet, da folkeoplysningsloven blev vedtaget.

1935 - AOF opretter en brevskole, Den AOF ejede Norra-Bio oprettes
1936 - AOF stifter Arbejdernes Kunstforening
1937- AOF’s virksomhed vokset til 135 aftenskoler med ca. 15.000 deltagere og 41 ugekurser for tillidsrepræsentanter med ca. 2.750 kursister.

Dansk Folkeoplysnings Samråd
I 1941 stiftedes på initiativ af Foreningen for Folkehøjskoler og AOF Dansk Folkeoplysnings Samråd, fordi man fandt det nødvendigt under besættelsen, at fremme en fælles national og demokratisk holdning, men også at skabe et neutralt forum, hvor folkeoplysningen kunne mødes nogenlunde risikofrit.

1945 - LOF oprettes
1946 - AOF er med til at oprette Arte, over 100.000 voksne deltager nu i AOF’s aktiviteter
1947 - FOF oprettes

Den 11.06.1954 vedtog Folketinget Lov om ungdoms- og aftenskoler,  der gav private initiativtagere fortrinsret til at etablere aftenskoler, og samme år vedtog Folketinget en lov om arbejderbeskyttelse, der bl.a. åbnede mulighed for at uddanne sikkerhedsrepræsentanter – en uddannelse, som AOF igangsatte.

1950 - Driften af arbejderhøjskolerne i Roskilde og Esbjeg overgår til en fond
1952 - FO oprettes

AOF i fremgang
Og AOF voksede sig fortsat større. Aktiviteten i 1956 var:

- Studiekredse  ca. 800 med ca. 11.500 deltagere
- Aftenskolekurser ca. 4.300 hold med ca. 122.00 deltagere
- Foredrag  ca. 1.800
- Kulturaktiviteter ca. 570 med ca. 137.000 deltagere

1959 - Startes AOF’s forlag, og AOF opdeles i distrikter, de første distriktskonsulenter,  – senere kaldt amtskonsulenter - ansættes
1961 - Indføres kontingentet for AOF enhederne til landsforbundet
1966 - De Samvirkende Brugsforeninger opløses og forærer AOF ejendommen i
 Teglværksgade 27 i København, hvor Andels Trykkeri havde haft til huse
1967 - Den første Arbejdsmarkedshåndbog udgives
1968 - AOF Danmark flytter til Teglværksgade 27 i København

Verdens bedste fritidslov
I 1962 nedsættes et udvalg, der skulle overveje voksenundervisningens struktur, vilkår og fag med det formål at komme med udkast til en helt ny lov, udvalget blev hurtigt døbt den store aftenskolekommission, fordi det var et meget stort udvalg.

1960’erne var den helt store økonomiske fremgangsperiode for Danmark, og for første gang i Danmarks historien opstår fritidslivet, som mere og andet end blot at rekreere sig, så man var klar til arbejdet, men som en egentid, hvor man beskæftigede sig med det, man havde lyst til.

Fritidsloven afspejlede denne udvikling og omfattede derfor såvel aftenskole- som foreningsvirk-somhed, og blev til lov om fritidsundervisning m.v., hvor mv. blandt andet dækkede hele forenings-livet. Ethvert forsøg på siden da på at få særskilte love for aftenskoler og foreninger er mislykkedes.

I august 1969 træder Lov om fritidsundervisning m.v. – i daglig tale kaldet Fritidsloven - i kraft, og den blev kaldt verdens bedste fritidslov, fordi den automatisk udløste tilskud fra det offentlige, hvis man kunne samle 12 til undervisning. I starten skulle deltagerne alene betale et administrationsgebyr, medens det offentlige udredte leder- og lærerlønudgifterne.

Men allerede året efter indførtes brugerbetaling også på leder-/lærerlønnen, og i resten af fritids-lovens levetid blev det næsten en årlig tilbagevendende begivenhed enten at regulere tilskuddets størrelse eller indføre andre begrænsninger. Verdens bedste fritidslov fremstod til sidst temmelig forpjusket.

1970 - En af AOF’s biografer World Cinema lukkes
1971- AOF’s brevskole ophører
1973 - DOF Oprettes, AOF starter Arbejderbevægelsens Skolekontaktudvalg
1974 - FiU-uddannelserne starter
1975 - AOF Norden oprettes
1976 - Over ½ mio voksne deltager i AOF-aktiviteter
1979 - Den første AOF daghøjskole etableres i Silkeborg
1982 - AOF’s lederforening stiftes

Fritidsloven under amputering
Tiden efter 1969 er kendetegnet ved stort engagement og idérigdom i aftenskolerne, og der udvikles en række tilbud, som bliver så betydningsfulde, at de over årene overføres til selvstændig lovgivning, som desværre oftest førte til, at aftenskolerne gled helt ud af billedet på disse tilbudsområder.

1977 - Forberedelseskurserne til folkeskolens afgangsprøver overgår til særskilt lov (VUC)
1978 - Den kompenserende specialundervisning overgår til særskilt lov
1986 - Danskuddannelse for voksne indvandrere overgår til særskilt lov

Samtidigt havde stort set alle landets kommuner indført lokale tilskudsordninger til foreningslivet, startende med Lyngby-ordningen, som reelt satte fritidsloven ud af kraft. Noget måtte gøres, fritidsloven var FOR amputeret.

1986 - AOF’s filmcentral ophører
1988 - AOF Erhverv oprettes
1989 - AOF’s Skolekontaktudvalg overgår til LO

Folkeoplysnings- og daghøjskoleloven
I maj 1984 vedtog Folketinget et 1o punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning og hermed var startskuddet givet til nye love for aftenskoler og daghøjskoler og i 1985 nedsættes så et udvalg, der skal forberede ny lovgivning på det folkeoplysende område.

Den 11.01.1990 fremsættes så 2 lovforslag:

- lov om støtte til folkeoplysning
- lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler

Lovene vedtages i maj 1990 til ikrafttrædelse 01.01.1991

1991 - Den første edb-jamboré afvikles
1992 - EURO-WEA oprettes
1995 - oprettes AOF’s arbejdsgiversekretariat
1997 - AOF’s Landsforbund ændrer navn til AOF Danmark
1998 - AOF-analyse oprettes
2000 - FVU-loven vedtages
2002 - Tilskuddet til aftenskoler sænkes til max 1/3 af lærer-leder-lønudgifterne, dog højere for handicappede samt særlige hold. Daghøjskoleloven ophører, og daghøjskolevirksomhed bliver et særskilt kapitel i folkeoplysningsloven og med en ren kommunal finansiering.

Intern tilpasning og udvikling
I årene frem mod 2011 sker der en omfattende tilpasning og udvikling af AOF Danmark, primært på grund af ændrede økonomiske vilkår. Man siger farvel til en lang række medarbejdere og opgaver, og tilpasningen betyder, at AOF Danmark ved udgangen af 2010 er ophørt med al virksomhed, der ikke direkte relaterer sig til AOF Danmarks kerneydelser. Det drejer sig om:

- Forlagsvirksomhed
- Smedenes Uddannelsesfond
- FIU-virksomhed
- Arbejdsmiljøuddannelsen
- Analysevirksomhed
- Rejsescenen

I årene frem mod 2011 sker der imidlertid også en opfattende udvikling af AOF og AOF’s produkter, blandt andet

på det historiske kerneområde, aftenskolevirksomheden, hvor AOF med etablering af kursusportalen aftenskole.aof.dk for alvor tager skridtet ind i den elektroniske tidsalder. Og det med meget stor succes: Portalen har årligt i omegnen af 500.000 unikke brugere, og en kraftigt stigende del af aftenskolernes omsætning kommer fra portalen.

 i 2002, hvor AOF etablerer Center for Sundhed og Livsstil (forkortet CSL). Center for Sundhed og Livsstil er et landsdækkende koncept med 19 centre rundt om i Danmark. CSL er en kursus- og uddannelsesorganisation, der arbejder med læring og mestring i forhold til egen sundhed.
www.csl.dk

i 2006, hvor en del af AOF’s beskæftigelsesaktiviteter samles i AOFJOB A/S. Opskriften er ensartede produkter, fælles tilbudsskrivning og opnåelse af rammeaftaler på en lang række forskellige beskæftigelsesaktiviteter landet over. www.aofjob.dk

i 2009, hvor AOF danner en række centre, der tilsammen dækker hele landet. Formålet er at etablere større, økonomisk bæredygtige enheder, der rummer lokal og regional drift og udvikling af AOF’s mange aktiviteter.

i 2011, hvor ejendommen i Teglværksgade, København, som har været en del af AOF Danmark siden 1966, sælges. Salget er medvirkende til, at AOF Danmarks trængte økonomi med udgangen af 2010 vender til det positive.